Diplo – kyndig beatkonduktør

  • Print
Kunstner
Diplo
Titel
Decent Work For Decent Pay
Selskab
Big Dada/Playground
Hent albummet:
TDC Play

For fem år siden kunne Wesley Pentz end ikke få et gig som dj i hjembyen Philadelphia. I dag er han en af de mest efterspurgte pladevendere, producere og remixere med hele verden som sin arbejdsplads.

Det skyldes ikke mindst hans samarbejde med M.I.A., og at han introducerede den vestlige verdens natklubber for den brasilianske baile funk. Ingen af delene dominerer dog denne opsamlingsskive, der er Diplos første fuldlængder siden debuten 'Florida' fra 2004. Fokus er i stedet lagt på en række mere eller mindre kendte remixes samt en lille håndfuld nye solonumre. Og fællesnævneren er et frenetisk festfyrværkeri, der viser hans stilsikre flair for altædende og kompromisløse club-beats.

CSS' 'Let's Make Love and Listen to Death from Above' forvandles til en Baltimore club-klassiker, Spank Rocks 'Put That Pussy on Me' får en cool old school-overhaling, og Hot Chip bliver sendt til en art samba-rave på remixet af 'Shake a Fist', mens The Black Lips' 'Veni Vidi Vici' tilsættes en kølig elegance uden at miste dens oprindeligt vampede lyd og djævelske udtryk.

Kendere vil formentlig savne Diplos remixes af blandt andre Gwen Stefani og MGMT, lige som han måske også kunne have fundet mere plads til både baile funken og perlerne fra arbejdet med M.I.A. og Santogold. Men dette er ikke en 'Best of' men snarere en introduktion for nybegyndere, der fremstiller Diplo som den kyndige beatkonduktør, han er, og fungerer fortræffeligt som festligt forspil til en nat i byen.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05