Justice - livet i overhalingsbanen

  • Print
Kunstner
Justice
Titel
A Cross the Universe (dvd)
Selskab
Ed Banger/VME

Livet på landevejen er en gammel traver indenfor musikdokumentar-genren, men få gange er den monotont intense stemning ramt så præcis som i franske Romain Gavras' flimrende 'A Cross the Universe' om det ligeledes franske electro-fænomen Justice. Her følger vi dj- og producerduoen i 20 dage under dens USA-turné, og det skorter ikke på sex, drugs og bankende beats. Stilen er heftigt opkørt, og der klippes på kryds og tværs mellem tourbussen, live-optrædener, backstage-ravage, bryllup med en groupie, countrysang fra bandets redneck-chaufføren og skydetræning med dets pistolbærende tourmanager.

Alt sammen meget underholdende men manglen på en egentlig narrativ eller et forsøg på karaktertegning skaber i længden rastløshed hos denne signatur, om end den verdensfjerne turnétrummerums gentagelsesritualer netop herigennem understreges. Til gengæld får man en håndfuld uforglemmelige scenerier og en bonus-cd med over 70 minutters højtalerblafren med i købet.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02
Her er februars 15 bedste koncerter 01/02