Buraka Som Sistema – fra Luanda til Lissabon med bas

  • Print
Kunstner
Buraka Som Sistema
Titel
Black Diamond
Selskab
Enchufada/Fabric/VME
Hent albummet:
TDC Play

Kuduro betyder 'hård røv' på portugisisk. Og det er også bare med at spænde balderne, når bassen fra Angola sliber dansegulvets numser, til de skinner som de pureste, svedige diamanter.

Ligesom brasiliansk baile funk er kuduro-stilen en del af det, man kan kalde en global ghettotech. Lige dele hiphop og electro, et stænk Miami bass og en aggressivt sexet attitude giver musikken international, kropslig appel men samtidig bibeholdes et lokalt særpræg, som overlever rejsen over Atlanten.

Buraka Som Sistema er den mest markante repræsentant for kuduro og nikker både mod Europas klubscener og mod Afrika med eksempelvis angolanske karnevalsrytmer og vestafrikansk guitar. Gruppen er baseret i Lissabon, hvor de tre producere er fra, mens MC Kalaf er fra Angola, og brasilianske funkstjerner som Deize Tigrona gæster gruppens debutalbum, hvilket gør 'Black Diamond' til lidt af en musikalsk trekantshandel.

Buraka Som Sistema er et fornemt eksempel på den internet- og laptopdrevne musikalske globalisering, som blandt andre M.I.A har gjort til hitlistemateriale. Den engelsk/srilankanske sangerinde medvirker selv på den formidable 'Sound of Kuduro', hvor hun ganske vist får baghjul af den kvindelige rapper Saborosa.

Buraka mænger sig i gæstevokalister, der bortset fra den britiske grimerapper Kano på 'Skank & Move', hører til de mere højtråbende af slagsen. De fleste fungerer, og selv om albummet undervejs bliver en anelse ensformigt, er 'Black Diamond' både berigende og original verdensmusik – i bogstaveligste forstand.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
andreas Eckhardt-Læssøe

Er der en grund til i kalder det for debut-album? Jeg har da i snart to år været i besiddelse af deres skive "from buraka to the world" faktisk på jeres foranledning. Der kommer nummeret "Yah!" også fra, som stadig er et stort klubhit.

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02