Dan Deacon – svær at tage seriøst

  • Print
Kunstner
Dan Deacon
Titel
Bromst
Selskab
Carpark/Dotshop.se
Hent albummet:
TDC Play

Der er ingen grund til at lægge fingre imellem. Sidst vi hørte fra Deacon, var han albumaktuel med det irriterende ringe 'Spiderman of the Rings', hvor han gøglede overgearet rund i alle de klicheer, der nu engang er plads til på et album. Det ville have været fristende at tie det nye album ihjel, men når han nu har sagt i interviews, at han er træt af at blive kaldt 'wacky' og har lovet, at det nye album er mere ‘mørkt og voksent’, så fortjener det en chance.

Nærværende anmeldelses troværdighed ville imidlertid ikke være overvældende, hvis jeg rent faktisk afholdt mig fra at kalde Deacon wacky. 'Bromst' er langt mørkere og mere voksent, eller i hvert fald mindre irriterende skabagtigt end det forrige album, men wacky er han sgu stadig. Han skal have, at han har skrevet flere ganske fine numre som det drømmende shoegazenummer 'Build Voice' eller den perkussiontunge ditto 'Of the Mountains', men han gøre det hele med en så insisterende uhøjtidelighed, at selv de numre virker utroværdige. Og så er her stadig flere af de helt overgearede gøglernumre, som, når de er værst, og det er de flere gange, resulterer i direkte fysisk ubehag.

Han er blevet mindre wacky, det går jeg med til, men han er stadig så wacky, at han er svær at tage seriøst, og det er fandeme ikke noget godt udgangspunkt.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Christian Dalgas

gad vide hvem man skal tro på?

pitchfork.com/reviews/album...


Simon Jarnit

Ja læste også, at de blev et af de albums man SKAL have på pitchfork...hver mand sin smag ;)

Frederik Fønss Stilling

synes begge hans albums har været glimrende...

Christian Dalgas

det der med at han er wacky og til tider useriøs i sin musik, og derfor har lavet et dårligt album (eller rettere sagt to efter nogens mening) fatter jeg simpelthen ikke. Det vil svare til at anklage Animal Collective for at skrige, eller at anklage Patrick Wolf for at være for prangende i sin musik. Jeg synes at man skal tage Dan Deacons wackyhed/wackyness som en del af hans musikalske udtryk og personlighed.
Men smag er smag. Og det er jo godt nok ellers vil verden bare være kedelig.

Börneblogger M

Begge albums er ganske glimrende. Bromst endda endnu bedre end forgængeren

Mikkel Allan Hansen

Denne anmeldelse synes at søge ind i grænselandet for subjektivt man kan fremstille sig som objektivt anmeldende, uden på nogen måde rigtigt at teste sig selv og potentialet deri, hvorfor at man står tilbage med en personlig svada over manglende forståelse af Dan Deacon. Netop der bliver det rigtigt uinteressant og på ingen måder det som en god anmeldelse skal og kan, nemlig - uanset om det er nul eller seks stjerner - motivere én til at danne sin egen mening. Og faktisk er det lige før at det her virker som en flirt med lidt Thomas Treo stil, hvis man altså overhovedet kan tillægge den mand ordet stil;-)
Ærgeligt når det så iøvrigt forholder sig således at pladen er dope og ikke wack!

Henrik Sjørslev

2 ud af 6 = ingen mening. Bromst er for fed, "spiderman of the rings" er ligeledes et kapitel for sig, som denne redaktion åbenlyst ikke har forstået.
Men smag er smag, om man har nogen eller ej!

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05