Bon Iver - uden retning og mål

  • Print
Kunstner
Bon Iver
Titel
Blood Bank
Selskab
Jagjaguar/VME
Hent albummet:
TDC Play

Her må vi have årets foreløbige klareste kandidat til årets mest overflødige udgivelse, som mange sikkert vil anskaffe men få huske en måned senere. Knap et år efter at den amerikanske singer/songwriter Justin Vernon under sit poetiske alias Bon Iver udgav det sørgmodige og overraskende storhittende debutalbum 'For Emma, Forever Ago' har han sat tid af mellem koncerter til at indspille en fire-nummers ep.

Og det er, som antydet, en ret så overflødig anstrengelse. For her har Justin Vernon så sandelig mistet sin sangskrivermæssige pust og i stedet fanget sig selv i et spind af 'arty farty' legesyge uden retning og mål. Bortset fra titelnummeret, som lægger sig i forlængelse af debutalbummets fine melodier og spændstige fremførelse, er der hverken melodier eller sørgmodighed at hente på 'Blood Bank'-ep'en.

Hvordan i alverden kan en så talentfuld sangskriver og sanger på 'Babys' forsvare at klamre sig som et barn til klaveret i en alt for langt intro, inden sangen endelig stemmer i? Og hvordan i alle universer kan han herefter få sig til at sætte en vocoder til stemmen for at skrige og falset-synge sig gennem afslutningen 'Woods'? Tja, den stemme lyder i hvert fald her præcist så pinlig som flere pop-rappere gjorde i 90'erne og er langt under værdigheden for en så ellers fremragende sangskriver.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Eva Hurtigkarl

Nej nej nej! Jeg kan godt se at "Woods" er et lidt malplaceret nummer sammen med alt det akustiske, og at det mest af alt lyder som Brødrene Olsen ved et eller andet Melodi Grand Prix.
Men de andre tre numre holder da en fremragende Bon Iver-standard, titelnummeret er endda endnu bedre! Dog undrer jeg mig over hvorfor nummeret "Hazelton" ikke er på EP'en. Jeg ved ikke hvor jeg har det fra, men det er et brilliant nummer.

Simone Johannsen

Nu må vanviddet da holde! Jeg synes, mod alle odds tilsyneladende, at Woods er et fantastisk flot nummer. For mig har det virket fra første lyt. Det er da helt klart det nummer, jeg har haft mest på repeat fra Blood Bank epen. Og de andre numre holder da bestemt lige så meget. Lur mig om ikke, jeg er endnu mere glad for epen efter et par måneder mere, jeg har ihvertfald ikke tænk mig at glemme den.

Jepster

To stjerne er dæleme at stramme den for så fin en ep! Nuvel, bortset fra 'Woods', hvor Cher, Akon og Brødrende Olsen tilsyneladende har haft en tvivlsom finger med i spillet...

Parades

Skandaløs anmeldelse af fantastisk musik. Bon Iver er en af de dygtigste sangskrivere i nyere tid og hans musikalske univers er en klasse for sig.
Vil desuden give 'Johannsen' ret i at "Woods" har meget store kvaliteter.

At Tim Christensens "Superior" skal høste 1 stjerne mere end "Blood Bank", er altså en forfærdelig realitet.

Kristian Alexander Pedersen

At give For Emma, Forever Ago 4 stjerner var, at stramme den, men det her...!!!
Magen til mangelfuld anmeldelse skal man lede længe efter!
Mangler den hits og mål?

- Blood Bank er langt smukkere end de andre numre på For Emma, Forever Ago!
Ufatteligt at du som plade anmelder/journalist/bonderøv kan slippe afsted med sådan en gang vrøvl!

Jeg er skuffet, Soundvenue!

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05