...And You Will Know Us By the Trail of Dead – texansk grandeur

  • Print
Kunstner
...And You Will Know Us by the Trail of Dead
Titel
The Century of Self
Selskab
Superball/Target
Hent albummet:
TDC Play

Conrad Keely og hans band ...And You Will Know Us By the Trail of Dead er ikke mænd af små ord. Syv år efter albumbrølet 'Source Tags & Codes' kan man stadig høre det ekkoe rundt i musikindustrien. Desværre har de med deres seneste skudsalver fulgt dårligt op på den kanonade.

I efteråret rumlede det så atter sagte fra vest. En lille undselig ep varslede noget ekstraordinært fra texanerne. Løfterne om at det nye sjette album fuldstændigt skulle være indspillet live i studiet virkede også betryggende, for det var netop den kliniske og overdub-glade producerpertentlighed som lagde en kedelig dæmper på bragene på de to seneste album.

Og minsandten: At indtage 'The Century of Self' i et hug, er som at springe ind i et episk og medrivende slag mellem fundamentale og modsatrettede naturkræfter. Det er lang tid siden at den rutsjebane-ruskende byg-op-og-riv-ned dynamik har fungeret så godt for bandet. Frontløberne i felten er på melodisiden de brusende poppede 'Far Pavilions', 'Fields of Coal' og den imponerende 'Ascending', hvor Brooklyn-bandet Dragons of Zynth bidrager med deres ildsprudlende sømandsvokaler.

Men albummet byder selvfølgelig også på tungere skyts. 'Halcyon Days' og den keltisk inspirerede 'Isis Unveiled' er brutale lektioner i hvordan man iscenesætter rocksange i uhyrlig skala. Indimellem tipper læsset – især på nogle rigeligt søde pianoballader. Men hvis balancespillet Klodsmajor var en musikalsk sportsgren, så er disse rockens megalomaniske majestæter atter regerende mestre. Velkommen tilbage på tronen.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Anders Cold

Jeg glemte helt at nævne hvor grimt coveret er, men det er vist efterhånden standard for Trail of Dead...

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05