MSTRKRFT – hardcore elektropunk

  • Print
Kunstner
MSTRKRFT
Titel
Fist of God
Selskab
Dim Mak/Import

En kammerat efterlyste for nylig noget hardcore musik: »Jeg synes sgu, vi trænger til noget, der bare smadrer derudaf«, sagde han med slet skjult hentydning til bølgen af psych og neo-disco. Min ven, køb den nye MSTRKRFT og dans amok til du segner!

Som på canadiernes første album fra 2007, bankes der ufortrødent loopede electrobeats ud af højtaleren. De musikalske referencer til Daft Punk og Cassius er afløst af en mørkere og meget hårdere linje. Med en energi og et tempo, som får Justice til at lyde som dj's på P4, mestrer den vokal-forskrækkede duo elektropunk til punkt og prikke. At de samtidig har fået inkorporeret rap fra E-40, Ghostface og N.O.R.E. uden at skrue ned for tempoet, er altså en bedrift. Okay, et par fejltrin er der da, som når John Legends bløde vokal på 'Heartbreaker' bare bliver kedelig, og når 'Breakaway' lyder som et tarveligt nummer fra 'Dance Mania '97'.

'Fist of God' er støjende og hektisk, hvilket også gør den udmattende at lytte til, for der lægges alt andet lige i ovnen til en svedig nat på klubben. Albumcoveret er vældigt sigende, en nævefuld baller og ben – i dit fjæs. MSTRKRFT scorer point på ikke at gå på kompromis i samarbejdet med ovennævnte gæsteoptrædener, og så er det altså meget fedt med lidt primitivt tonser-tråd en gang i mellem. Når humøret er til det.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Rune Hausner

Woohoo! Det album er allerede på ønskelisten! Ses på Rust i maj.

Thor Martin Jensen

det må simpelthen være årtusindets grimmeste cover!

Rune Hausner

Pitchfork har en gang lavet the 20 Worst album covers of 2007:

www.pitchforkmedia.com/article/feature/47479-staff-list-the-20-worst-album-covers-of-2007

Eget bud på det grimmeste i indeværende årtusinde: en.wikipedia.org/wiki/File:...

Malthe Lund Madsen

det er nok den dårligste elektroplade siden juno 106 udkom... FUCK det er lastyear

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05