Coldplay – mageligt mellemspil

  • Print
Kunstner
Coldplay
Titel
Prospekt's March
Selskab
EMI
Hent albummet:
TDC Play

For nylig meldte Coldplay-frontmand Chris Martin ud, at bandet måske stopper inden udgangen af 2009, og derfor forsøger de at nå så meget som muligt inden da. Det inkluderer for eksempel ep'en 'Prospekt's March' med materiale fra indspilningerne af det storsælgende album 'Viva La Vida or Death and All His Friends'.

Numrene på 'Prospekt's March' er da også nært beslægtede med sangene på albummet, så kunne man lide det, er ep'en her et sikkert køb. Og var man helt vild med singlerne 'Lost' og 'Lovers in Japan', kan man her finde dem i alternative versioner. Førstnævnte byder endda på en lille overraskelse i form af en kort gæsteoptræden fra hiphop-ikonet Jay-Z, men ellers skal man kigge langt efter fornyelse.

I forhold til tidligere udgivelser har Coldplay skruet lidt ned for Chris Martins falset, men det er stadig himmelstræbende og ultrapompøse popsange, som briterne gør sig i. Det er bombastisk og stort anlagt musik, som af og til bliver så højtidelig, at det egner sig bedst til at blive spillet i en kirke. Komplet med blæsere, strygere og følsomt klavermellemspil letter Coldplays popsange mod himlen og daler ned med flødeskum på. Det er luftigt og smager sødt, men lidt mere varieret kost ville være at foretrække.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05