N.A.S.A. – på en mission der ikke kan fejle

Kunstner N.A.S.A.	Titel The Spirit of Apollo
Selskab Anti/Bonnier Amigo	Hent albummet:

N.A.S.A. er på en mission. Gennem musikken vil de nedbryde grænser og forene folk på tværs af geografi og musikalske genrer. Og det lykkes sådan set udmærket på debutalbummet, der er en løst sammensat hiphopkollage, hvor de to bagmænd har udplukket kunstnere fra deres skamløst prominente omgangskreds og sat dem sammen i mere eller mindre aparte konstellationer.

Missionen synes skudsikker. Selv jeg ville kunne bikse en hæderlig plade sammen, hvis jeg kunne få Tom Waits, George Clinton, RZA, Chali 2na og Chuck D til at give en hånd med. Udgangspunktet for amerikanske Squeak E. Clean og brasilianske DJ Zegon, der gemmer sig bag forkortelsen for North America South America, er en omgang velproduceret, men forholdsvis harmløs hiphop på en bund af brasiliansk funk af den gamle skole, der bidrager med et sporadisk sydamerikansk undertema.

Resultatet er et noget strittende album, der byder på nogle ret interessante momenter. David Byrne komplementerer Chuck D, Seu Jorge og Ras Congo blændende, Lykke Li og Santogold bliver klædeligt Kanye't, og Karen O sexer Ol' Dirty Bastard op, mens han sender skud ud fra graven.

Men N.A.S.A. formår ikke altid at matche deres gæster. Trods en præcist ramt lyd, er produktionen under Spank Rock, M.I.A og Santogold uden bid. Og selvom Tom Waits & Kool Keith måske er ligemænd i abstrakt lyrik, er deres møde mere kuriøst end egentlig sammenhængende. Hvilket også er selve albummets svaghed.