M. Ward – slidstærke melodier og roadtrip-stemning

  • Print
Kunstner
M. Ward
Titel
Hold Time
Selskab
4AD/Playground
Hent albummet:
TDC Play

Lider sjælen af frostskader, kan det varmt anbefales at lade sig kyndigt behandle af M. Ward, som forvandler lyden af knitrende frost mod dit vindue til knasende ørkenjord under et støvet bildæk. På sit sjette album serverer Matt Ward en nøje afmålt folkblues, som hverken er unødigt skrøbelig eller påtaget excentrisk.

M. Wards sangskrivning er en opdatering af den klassiske amerikanske country og folk, og modsat mange af sine kolleger dyrker han ikke en lyd så tyst, at man kan høre et plekter falde til jorden. Men selv om Ward har et fuldt backingband med i studiet, er instrumenteringen arrangeret med nænsom hånd. Selv når der i numre som 'To Save Me' eksperimenteres med et fyldigt lydbillede og mariachi-guitar a la Calexico.

Det eneste, der ødsles med på 'Hold Time', er slidstærke og vanedannende melodier, sunget af Wards raspende, dovne, men særdeles nærværende stemme. Lyt blot til duetten 'Oh Lonesome Me' med Lucinda Williams og en ydmyg slideguitar eller den skarpt skårne 'Rave On'.

Ligesom forgængeren 'Post-War' er 'Hold Time' et yderst behageligt album, der slingrer af sted med et overskud af gode idéer og musikalsk fornemmelse. Rul kalechen tilbage, træk skjorteærmerne op og, well, slå benene op i sofaen. Og nyd en gang prima ørkenstemning på langs.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Jonas Kleinschmidt

Det lyder sgu godt det der.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05