Loney Dear – svensk indiesødme

Kunstner Loney Dear	Titel Dear John
Selskab EMI	Hent albummet:

Kommaet, der adskilte Loney og Dear, er væk, som for at signalere, ja hvem ved, nye tider måske. Men ærlig talt, der er ikke meget nyt under solen på den svenske sanger og sangskriver Emil Svanängens femte album 'Dear John', der bortset fra en mere pågående flirt med elektroniske virkemidler, stort set lyder som han altid har gjort. Det finurlige alias er blevet en tand mindre finurligt, men musikken er den samme, som før kommaet forsvandt: Mild som en forårsdag, charmerende som en amerikansk indiefilm og uskyldig som den første forelskelse.

Der lægges imidlertid overraskende energisk og elektronisk fra land med den radiopoppede men også noget trivielle 'Airport Surroundings'. Den electropoppede stil fortsættes på 'Everything Turns to You' og kulminerer med 'Under a Silent Sea', der mere lyder som Trentemøller end blød, svensk indiepop. Sidstnævte er der heldigvis masser af på albummets resterende skæringer.

Når Svanängen slipper sin fjerlette vokal fri og ubekymret skøjter henover den fineste overflade af ren og skær poppet vellyd, er det nemlig svært at modstå og ikke blive forført bare en lille smule. Det er den medrivende 'Violent' og den bittersøde 'I Was Only Going Out' glimrende eksempler på. Med indlagte fløjte-temaer, smittende arrangementer og fængende melodier er de alt det, den danske vinter ikke er: Blide, opkvikkende og frem for alt livsbekræftende. Det er godt gået af Loney Dear.