Animal Collective - ørehængere af en anden verden

Kunstner Animal Collective	Titel Merriweather Post Pavilion
Selskab Domino/Playground	Hent albummet:

To minutter og 30 sekunder inde i åbningsnummeret kommer stormen. I en sky af synth og med en mellemgulvsgungrende bas mellem benene galopperer spradebasserne fra Animal Collective ind og spolerer enhver form for velfortjent januar-tristesse. Med melodier af en anden verden der får selv Beach Boys' Brian Wilson til at sidde løst i sadlen.

Man kunne have frygtet, at freakpop-drengene (nu en trio) i præstationsangst efter 2007's fremragende 'Strawberry Jam' havde valgt at grave sig ned i navlenulrende underligheder, men 'Merriweather Post Pavilion' er gruppens hidtil mest iørefaldende album. Aldrig før er bandets legesyge og pilfingermani gået op i en så sammenhængende og fuldendt helhed.

Brooklyn-gruppens niende studiealbum er intet mindre end et mesterværk og i perfekt balance mellem barnets anarki og de voksnes rette linjer, mellem det maskinelle og det menneskelige. Teksterne er kropslige og nærværende, på grænsen til det naive, samtidig med at der skrues og knipses på diverse elektronisk habengut, voldsomme synthesizere, jungletrommer og jødeharpe.

Ligesom åbneren 'In the Flowers' blæser 'My Girls' lytteren omkuld og tager desuden prisen for de bedst doserede håndklap i dette årtusinde. Melodilinjen i 'Bluish' kan få voksne mandfolk til at flæbe (jo, sgu!), og 'Brothersport' med et diskret underlag af sambarytmer er formidabelt jovial, taget i betragtning at sangen er skrevet til Panda Bears bror om deres fars død.

Dette er lydsporet til at tage fremmede medfodgængere om skuldrene og skråle »And I want to walk around with you« eller »Am I really all the things that are outside of me?« uden at føle sig andet end usårlig. Jamen, mit hjerte, hvad vil du så mere? Det skulle da lige være en snarlig forårskoncert i Danmark, yes?

Lyt til 'Merriweather Post Pavilion' HER.