Megapuss - internt frikvarter

  • Jonas Kleinschmidt
  • 28. november 2008
  • Print
Kunstner
Megapuss
Titel
Surfing
Selskab
Vapor(Import

Det er efterhånden ret frustrerende at følge Devendra Banharts karriere. Siden han i 2004 brød igennem med den fremragende 'Rejoicing in the Hands', er det stille og roligt gået ned af bakke. Der er ikke tale om nogen voldsom deroute, dertil er Banhart for talentfuld en sangskriver, der uden problemer kan ryste fine melodier ud af ærmet. Men talent forpligter altså, og de gode melodier skulle jo gerne være afsæt til noget større. Det er Banhart tilsyneladende fuldstændig ligeglad med.

Problemets kerne står lysende klart på 'Surfing', det første og forhåbentligt sidste udspil fra sideprojektet Megapuss, der udover Banhart består af Greg Rogove, trommeslager i Banharts liveband. Der er nemlig tale om en samling løst konstruerede pop- og folknumre, der er så sjusket, slattent og useriøst udført, at man hurtigt forstår, at det er selve meningen med projektet.

Det er meningen, at det skal lyde sådan lidt tilfældigt, tilbagelænet og ufokuseret, men når Banhart og Rogove samtidig opfører sig som to infantile hippier på fjolletobak, der får grineren over at spille riffet fra Bo Diddleys signatursang, mens de synger »Fuck the president in the asshole, fuck the government in the asshole«, så står man som lytter af.

Når det er sagt, så er der trods alt et par hæderlige sange iblandt. Der er faktisk flere, og de kunne være blevet rigtig gode, hvis Banhart havde turdet tage sig selv og sin musik alvorligt.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02