The Killers - midt i et vadested

The Killers brød igennem lydmuren i 2004 med debuten 'Hot Fuss', der gav mormondrengene kæmpehits som 'Somebody Told Me', ' All These Things That I've Done' og 'Mr. Brightside'. Her mødte verden et band, der med inspiration fra 80'erne og 90'erne kunne lave moderigtige og velklingende hits på stribe. Nogenlunde samme opskrift blev brugt på opfølgeren 'Sam's Town' to år senere.

Nu er bandet klar med deres tredje studieudspil, der desværre ikke når de to andre til sokkeholderne. Det hele starter ellers nogenlunde med den tilbagelænede 'Losing Touch', som med sine James-referencer skaber positive forhåbninger. Den efterfølges af den udmærkede single 'Human', men herfra går alting desværre galt.

Bandet mister overblikket og ender med at surfe rundt i ingenmandsland. Helt skrækkeligt bliver det i 'Joy Ride', der er en krydsning mellem INXS og Brian Ferry på en meget dårlig dag med bongotrommer og 80'er-sax for alle pengene.

Charmen, ærligheden og ikke mindst evnen til at skrive gode sange er desværre ikke rigtig til stede på dette udspil, og man savner derfor en mere stram proces, hvor numrene bliver skåret ind til benet, og alle pinlige klichér og sovseri er kraftigt afmonteret.