Chairlift - tilbage til fremtiden

  • Björn Lydén
  • 11. november 2008
  • Print
Kunstner
Chairlift
Titel
Does You Inspire You?
Selskab
Kanine/Import
Hent albummet:
TDC Play

Fra midt-80'erne væltede de frem i jakkesæt og solbriller. Sofistikerede popbands med dyre, glatpolerede produktioner. Yuppiernes tidsalder. En tid for bands som Johnny Hates Jazz og Living in a Box, hvor mobiltelefoner for de fleste gik under navnet walkie-talkie. Lidt usædvanligt genopliver electropop-trioen Chairlift fra New York på albummet 'Does You Inspire You?' denne tid. Det er på en gang både voldsomt kikset og ultrahipt.

På deres bedste sange er det en ren fornøjelse. 'Planet Health' lyder som en ballade med Belinda Carlise og er med sin flotte slapbass og kælne vokale et virkelig frækt nummer. I form af Caroline Polachek har gruppen en stærk og sexet vokalist, der kan bære ambitiøst svulstige, men også isnende kønne numre som 'Earwig Town' og 'Somewhere Around Here'. Sangen 'Bruises', der kendes fra den seneste Ipod Nano-reklame, er ligeledes en ret uimodståelig, puttenuttet lille sang, hvor de ompakker baslinjen fra 'Close to Me' med The Cure og serverer den for en ny generations ører.

Mod albummets slutning er det dog som om, at Chairlift glemmer excesserne ud i hvælvende popballader for at bevise deres tilhørsforhold til den eksperimenterende musik. Det er synd, for sange som den let forglemte country noir-pastiche 'Don't Give a Damn' underminerer afslutningsvis næsten det fine popalbum, som er gået forud.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05