The Blue Van - stiv pik og hippie-håret tilbage

  • Rasmus Junge
  • 28. oktober 2008
  • Print
Kunstner
The Blue Van
Titel
Man Up
Selskab
Iceberg/Playground
Hent albummet:
TDC Play

Der er noget både charmerende og drønirriterende ved The Blue Van. Charmerende, fordi få med samme selvfølgelighed som den danske kvartet kan ryste vellydende retrorock ud af ærmet, og drønirriterende, fordi firkløverets dyrkelse af 60'ernes musikalske fortræffeligheder ind imellem tangerer fundamentalistisk snæversyn.

Sidstnævnte anklage kommer gruppen delvist i møde på deres seneste opus 'Man Up' med nummeret 'I'm a Man'. Her er rapperen(!) Shaka Loveless inviteret inden for med et temmelig tosset nummer til følge, der dog meget sigende først kommer op i gear, når mikrofonkontrolløren mod slutningen bliver sparket ud til fordel for en stenhårdt groovende bluesrock-finale.

Ellers er alt som det plejer: The Blue Van er fortsat en imponerende tight enhed, der især på albummets første numre, formår at rive lytteren med sig ind i et univers af svimlende nostalgisk guitarrock, som den mor og far røg sig skæve til. 'Be Home Soon' scorer pluspoint med sin ligefremme melodi og gnistrende guitarer, singleforløberen 'Silly Boy' er ligeledes fint og enkelt forløst, mens der er dømt stiv pik og hippie-håret tilbage på titelnummeret, der desuden tilføjer udtrykket en solid dosis glamrock.

Bandets samspil er klart over middel, men desværre rækker kreativiteten ikke til et helt album. Og derfor ender for mange af numrene som energiske stiløvelser, der teknisk set ikke kan sættes en finger på, men som mangler den skridsikre melodi, der skal kompensere for The Blue Vans manglende lyst til fornyelse.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Deathbelly

Totalt useriøs anmeldelse! Soundvenues anmeldere foretrækker tamme efterligninger af Depeche Mode og Joy Division. De danske bands soundvenue hylder skal bruge elektroniske elementer fordi så er de nemlig avantgarde og superoriginale. Som om at Stockhausen eller Else Marie Pade aldrig har eksisteret. Det meste danske musik er noget værre "indie" selvfed supersentimental pisbræk.

Man Up! er et pissefedt album. Spørg bare Steve Jobs.

-K

Alexander Julin

synes ærlig talt at soundvenue generelt er ret gode til at hylde musikken fra alle dens sider, med de anmeldere de sætter til det, hvis det er noget de synes om. Mystery jets fik da to stjerner f.eks. eller for at tage nogle danske eksempler har kiss kiss kiss's debutalbum vist nok fået tre stjerner herinde, og det samme med rumour said fires optræden på roskilde. Jeg har sgu langtfra fornemmelsen af at anmeldelsen er dømt ud fra genre eller hype, har da også set seksstjernede anmeldelser af metal udgivelser herinde.

Udover det er det da på ingenmåde det elektroniske soundvenue dyrker.. De anmeldte da ikke engang KSD's khattabi ep..

Deathbelly

Du har ret...

Det var også en voldsom generalisering. Jeg synes dog stadig der er en klar tendens til at dømme musik med rødder i 50'erne 60'erne eller 70'erne med det lettere nedladende "retrorock" Det gælder både The Blue Van, Baby Woodrose, Thee Attacks, The Setting Son, The Good The Bad og Raveonettes (før de slog igennem i udlandet). Bands som Nephew, Veto, Spleen United og Alphabeat for den sags skyld går fri af den kritik selvom de naturligvis også trækker på fortiden. Det er som om at ligeså snart at anmelderen har brandet bandet med "retrorock", er det noget der ikke kan tages ligeså seriøst som noget der (på overfladen) er mere moderne. Det er jo ikke fordi at The Beatles musik er blevet dårligere fordi vi skriver 2010!? Guitar, Bas og Trommer går sgu da aldrig af mode.
Det er her jeg synes at en stor del af de danske musikanmeldere går galt i byen. De efterligner originalitet og forveksler øjeblikket efter brugen af en synthesizer som banebrydende og originalt. (Hey! ikke et ondt ord om synthesizers... Jeg er fan.) Det skinner bare ofte tydeligt igennem at anmelderne ikke har gjort deres hjemmearbejde. Jeg kan rigtig godt lide at læse kritiske anmeldelser, det er da som regel det sjoveste, men det sjove forsvinder bare når kritikken hviler på noget fuldstændig arbitrært.
En anmeldelse i gaffa af Woven Hand på Voxhall kritiserede koncerten udfra det faktum at selvom der var ca. 300 mennesker stod folk helt stille i stedet for at hoppe rundt og headbange.(in so many words...) Hvis man har været til en Woven Hand koncert og oplevet stemningen til de koncerter ved man hvad der er galt med den anmeldelse.

hep hey!

holdhold

Hvis du har et snævert synspunkt vil du uundgåeligt blive skuffet af et bredte medie (:

I øvrigt er Soundvenues anmeldere i en HELT anden klasse end Gaffas. Gaffa er til grin.

Deathbelly

Det er ikke mit indtryk at Soundvenues anmeldere generelt er bedre end gaffas.
Hvad mener du med et snævert synspunkt?

Jeg sætter pris på begge magasiner. Hellere en verden med Gaffa og Soundvenue end uden.

(rettelse: De efterspørger originalitet... de efterligner den ikke.)

holdhold

Jeg mener at du tydeligvis har en aversion overfor det der er "hipt" og foretrækker 60-inspireret rock.

Jeg er enig med dig i at den anmeldelse af Woven Hand var helt ved siden af. Men sådan synes jeg generelt det er med Gaffa og specielt deres live-anmeldelser, men egentlig også albums. Jeg er kommet til det punkt hvor jeg ikke læser det længere. Specielt fordi jeg har en fornemmelse af at de ikke forsøger at udvide deres horisont, hverken med henblik på internationale bands eller nye genrer. Derudover er Soundvenues stab bare bedre informerede, mere professionelle og kreative i deres skriverier.

Deathbelly


Jeg kan nu ikke se hvor i mine indlæg at jeg giver det indtryk at jeg har en aversion overfor alt hvad der er "hipt". Jeg erkender dog at jeg synes at rockmusikken havde en guldalder mellem 64 og 74, men det betyder ikke at jeg ikke nyder andre genrer eller nyere musik.

Det er jo netop ikke det nye og opfindsomme jeg kritiserer. Det er snarere en perverteret opfattelse af originalitet, baseret på manglende viden, som desværre er vidt udbredt hos danmarks musikjournalister.

Jeg synes gaffa er et udemærket magasin specielt når man tager i betragtning at det er gratis. Soundvenue er måske en hårsbredde foran, men det manglede da også bare.

Hvis nu bare Mojo, NME, Q-Mag og Uncut var til at købe for menneskepenge...

holdhold

Ah... Magasiner som mindst har haft gamle stjerner som Slash, Bob Dylan, Queen, Oasis osv. på forsiden 20 gange (:

Deathbelly

Ja... hvad er det også for noget? Deres musik er jo ikke god længere. Hvem gider høre om gamle anekdoter om Keith Moon eller lange grundige kedelige artikler om jazz og blues. øv øv øv. Lad os glemme alt det gamle pjat. Lad os være Danmarks mest supertrendy, overfladiske, historieløse og "nysgerrige" musikmagasin.

holdhold

Du ved ligeså vel som jeg, at det kommer an på hvilket segment, bladet forsøger at henvende sig til. Jeg giver bare udtryk for at jeg ikke er Mojo's segment f.eks.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05