Jersey - billeder af natten

  • Jakob Rom Johansen
  • 10. oktober 2008
  • Print
Kunstner
Jersey
Titel
Initiary
Selskab
PonyRec/Playground

En mørk efterårsnat med udsigt til byens lys. Det er dér, jeg vil lytte til Jersey. Det instrumentale titelnummer 'Initiary', der flirter lidt med postrocken, er lyden af at cruise i bil gennem byen ved nattetide, og de blidt støjende guitarflader, der ligger under de elektroniske klik, giver en sugende fornemmelse i maven. Bandet maler lydbilleder for lytterens indre øje.

De mørke elektroniske elementer i musikken supplerer de analoge instrumenter godt uden at virke påklistrede, og giver albummet et dunkelt feel. Hvilket bedst kommer til udtryk på den melankolsk dryppende 'Shoeshine'. 'Initiary' er dog ikke noget kulsort album. I mørket findes både varme og lys i form af eksempelvis 'Talking to Myself', som er et forrygende popnummer.

På trods af det elektroniske lydbillede er tyske Jersey først og fremmest et rockband, der viser at de har et godt greb om guitaren. Og det er måske ikke så mærkeligt, for Jersey tæller flere medlemmer af The Notwist, som også har gennemgået en transformering fra rockband til elektronika og videre over i postrocken. Her tager Jersey det bedste fra begge genrer og mikser det sammen til flere vellydende perler med en lethed, som ikke ret mange bands besidder.


Brugerne mener:




  
 
Hold øje med Jersey Mere om Jersey
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01