Damon Albarn - retningsløst blandingsprodukt

  • Emil Kragh-Schwarz
  • 22. september 2008
  • Print
Kunstner
Damon Albarn
Titel
Monkey: Journey to the West
Selskab
XL/Playground

Når man kan tage skridtet fra at være forsanger i et af verdens største indiebands til at levere musik til et tegneserieband, kan man tage et hvilket som helst skridt. Således tog indiekoryfæet Damon Albarn sidste år endnu et utraditionelt et af slagsen og skrev musikken til cirkus-operaen 'Monkey: Journey to the West', der bygger på Wú Chéng'ens klassiske roman, 'Journey to the West', og blev opsat i samarbejde med den kinesiske instruktør Chen Shi-zheng og Albarns Gorillaz-partner, Jamie Hewlett.

Operaen havde premiere i Manchester sidste sommer og er siden blevet opført i Berlin og London, og nåede man ikke at opleve den, er det for sent. Til gengæld kan man nu opleve Albarns musik hjemme i stuen. Med det sagt skal advarslen falde prompte: Man får ingen af de ørehængere, man normalt forbinder med Albarn. Man får heller ikke klassisk opera, men det har sat sit præg, at materialet primært opføres af klassisk trænede, kinesiske musikere og sangere.

Desværre få man heller ikke den interessante mellemting, der er lagt op til. Udgivelsen består mestendels af mærkelige pseudoeksperimenter, der, i hvert fald når de opleves udenfor konteksten, de er skrevet til, fremstår uden mål og retning. Det virker, som om Albarn har ønsket at gøre operagenren bredt tilgængelig men ikke rigtig har turde og er endt med et produkt, der mangler det bedste fra begge genrer.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05