Marie Key Band - svær ikke at holde af

  • Erik Tygesen
  • 8. september 2008
  • Print
Kunstner
Marie Key Band
Titel
Hver sin vej
Selskab
Sony BMG
Hent albummet:
TDC Play

Hun deler vandene, det er der ingen tvivl om. For enten holder man af Marie Keys skæve tekster og underfundige stemme med de yderst personlige fraseringer, eller også finder man det ganske ulideligt. Men tilhængerne af første kategori bliver en dejlig oplevelse rigere, når de dykker ned i Marie Key Bands andet album 'Hver sin vej'.

Set i forhold til debuten er tempoet generelt sat lidt i vejret, og der er blevet tilføjet ekstra substans til det tidligere, skrabede lydbillede, hvilket klæder de gennemarbejdede arrangementer. På det tekstlige plan byder forsanger Marie Key stadig på fremragende og underholdende historier, som omhandler alt fra DSB og en ikke-ryger til dansk tv, og man fornemmer, at der er tanke og hjerte bag ordene.

Det, som dog giver albummet dets primære charme og sjæl, er samspillet mellem tekst og musik. Man sidder med fornemmelsen af, at hvert enkelt nummer har fundet sit rette leje. Og når man så tilmed opdager, at Marie Key synger: »I ser så godt ud og alle kan se det/ I er ligesom solskin udenfor«, så behøver man ikke mere. Simpelt, smukt og kun til at holde af.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05