Mike Sheridan - når natten bliver til lyd

  • Morten Sternberg
  • 5. september 2008
  • Print
Kunstner
Mike Sheridan
Titel
I syv sind
Selskab
Playground
Hent albummet:
TDC Play

I en verden, hvor kvalmegrænsen for alskens talentshows for længst er overskredet, er det befriende at se unge kunstnere med noget på hjerte søge andre veje end blot de nemme af slagsen. Laptoppens indtog i snart sagt ethvert børneværelse har startet en ny spændende DIY-bølge, som især kan mærkes på udbuddet af elektronisk musik fra purunge drenge og piger. Veteranen blandt disse ynglinge er 16-årige Mike Sheridan, der sin alder til trods har flere udgivelser og endnu flere optrædener på cv'et. Nu er det så blevet tid til den længe ventede albumdebut.

Hele den ambiente og let dubbede langspiller er én lang hyldest til natten, ensomheden og stilheden. Det er på samme tid introvert og inviterende, og lukker på den måde aldrig helt om sig selv, selv om der anes terapeutiske tendenser.

Størstedelen af albummet er blevet til i kælderværelset i forældrenes parcelhus på Amager. Og der må være højt til loftet i kælderen, for det skorter ikke på stemningsskabende lag-på-lag-produktioner, ekko og svulstige akkorder. Noget vi også oplever hos danske navne som Trentemøller og Lulu Rouge, som afgjort er Sheridans åndsfæller.

I fremtiden vil det være spændende, hvis den unge amagerkaner lader sine fine melodier og beats få plads i et mere nøgent lydbillede, som i afslutteren 'For tæt på', men det er petitesser på en smuk debut, der meget gerne må få mange småsøskende.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Thomas Toet

mere tak

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01