Kim and The Cinders - dæmpede gløder

  • Anders Cold
  • 4. august 2008
  • Print
Kunstner
Kim and The Cinders
Titel
Kim and The Cinders
Selskab
Crunchy Frog
Hent albummet:
TDC Play

De knoklemagre brødre fra Powersolo, Kim og Bo Jeppesen, har for en stund lagt klovnenæserne og de skarptslebne pasticher i moderbandet på hylden for at koncentrere sig om noget lidt mere råt og upoleret. Kim and The Cinders hedder projektet, og debuten er indspillet strictly lo-fi med mobilt benzingenerator-drevet optagegrej on location i mørke svenske skove.

Sangene tager afsæt i skæve vise-traditioner, strejfer vemodig country-croon og uddeler kærlige kram til truckere og skovhuggere, der fortynder deres øller med salte tårer på støvede barer. Uden at der altså går helt Lars Lilholt i den, så er den landlige duft fra brødrenes øvrige output velbevaret. Men den er her sanset igennem en mere folket, til tider småpsykedelisk og ikke mindst anderledes afdæmpet og ærlig optik.

Et enkelt nummer falder dog igennem helheden med et hult tegneserie-drøn. Selv hvis konteksten istedet havde været Powersolos mere muntre rammer, ville 'My Lover' måske endda stadig kunne stille de øvrige numre på et helt album i forlegenhed med sit pinlige curlingkællinge-omkvæd.

Det er heldigvis en enlig svale. For selvom at ikke alt lykkes for Kim and The Cinders, og de heller ikke ligefrem sætter himmel og jord i bevægelse, så er der glødende momenter, der bestemt ulmer længe efter at selve bålet er slukket. Et udmærket lille mellemspil, mens vi venter på nye gøglerier fra Volvo-lejren.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05