Shearwater - kontrastrige kompositioner

  • Print
Kunstner
Shearwater
Titel
Rook
Selskab
Matador/Playground

Texanske Shearwater har i næsten et årti fungeret som sideprojekt for de herrer Jonathan Meiburg og Will Shelf, der indtil nu primært har fokuseret på deres tjanser i succesfulde Okkervil River. Mens Shelf fungerer som sanger og sangskriver i sidstnævnte, tilgår disse opgaver i Shearwater Jonathan Meiburg, og resultatet er på 'Rook' et mere højtloftet udtryk, der ikke er for folk med sarte nerver.

Åbningsnummeret 'On the Death of the Waters' ligger ud som inderlig klaverballade men brydes midtvejs af øredøvende guitarflader, der sender hjertet med ekspresfart mod halsen. Og dette er ganske sigende for albummet, der virkelig befinder sig i konstrasternes land. Flere numre er bygget op om afdæmpet akustisk guitar eller klaver, mens andre fletter strygere og eksotiske indslag fra klarinet og dulcimer sammen i gennemkomponerede passager. Hertil kommer Meiburgs vokal, der ligeledes spænder fra dybfølt falset som i slutnummeret 'The Hunter's Star' til det næsten råbende i den effektive 'Century Eyes' og på denne måde begrunder de musikalske gearskift.

At Meiburg ved siden af musikken er passioneret ornitolog kan ses af såvel bandnavnet som albumtitlen, der på dansk betyder henholdsvis skråpe og råge. Derfor er det måske meget heldigt, at han holder sig til engelsk, hvor han til gengæld viser sig som en fremragende historiefortæller, der indlevende udfolder mareridtsagtige og sært gammeldags strofer og således fuldender billedet af et særdeles ambitiøst, dragende og vellykket værk.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02