Four Tet - organisk solopgangstrance

  • Emil Kragh-Schwarz
  • 23. april 2008
  • Print
Kunstner
Four Tet
Titel
Ringer
Selskab
Domino/A:larm

Kieran Hebden har efterhånden været en af electronica-verdenens kæledækker en del år. Hans samarbejde med jazztrommeslageren Steve Reid, hans medvirken i postrocktrioen Fridge og ikke mindst hans soloprojekt Four Tet har begejstret electronicanørder verden over. Endnu vigtigere er det imidlertid, at han også har fået masser af indiefans til at løfte blikkene fra deres sko til pladebiksens electronica-hylde.

Når det gælder om at gøre ellers syntetisk musik organisk, er der nemlig få, der gør et bedre stykke arbejde end Hebden. Det arbejde fortsætter britten i 2008 på 'Ringer'. Samtidig er ep'en dog bevis på, at Four Tet kan være andet end electronica til en aften på bjørneskindet foran pejsen. Den halve time ep'en varer er nemlig mere end noget andet en ekskursion udi rendyrket morgentrance. De fire numre fungerer stadig som lyttemusik, men de vil egne sig endnu bedre som solopgangssoundtrack til sommerens sene fester.

Den varme organiske lyd har han ikke rørt ved, men på 'Ringer' foregår det hele i housetempo med four-to-the-floor-beats og trancy synth-melodier. Det er elegant og underspillet, men ikke desto mindre stadig dansemusik. Når det fungerer som på højdepunktet 'Wing Body Wing', ville man ønske Hebden aldrig lavede andet. Desværre er man mere i tvivl, når det fungerer som på store dele af resten af ep'en.


Brugerne mener:




  
 
Hold øje med Kieran Hebden Mere om Kieran Hebden
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05