Someone Still Loves You Boris Yeltsin
De fire Missouri-gutter i Someone Still Loves You Boris Yeltsin er klar med en opfølger på den flotte debut, ‘Broom’, der udkom for halvandet år siden. Dengang som nu gør bandet sig i let syret solskinspop med smånaiv lyrik, der kaster lange blikke tilbage til 60’erne og 70’erne, men det nye album, ‘Pershing’, er ærgerligt nok ikke helt så vellykket.
Det er svært at ikke at kunne lide ‘Pershing’, for albummet er egentlig en nydelse for ørerne, men der mangler alligevel en god grund til, hvorfor man virkelig skal elske det. Dertil er melodierne for svage, og selvom det ved først lyt lyder pænt, er der alligevel for lidt, der bider sig fast. Det skulle da lige være åbneren ‘Glue Girls’ og ‘The Beach Song’, men generelt set er sangene ganske enkelt for anonyme, og der mangler lidt af den legesyge, som var med til at gøre ‘Broom’ til noget specielt.
Bandet formår indimellem at komme med nogle fine vokalharmonier, og på ‘Oceanographer’ rystes der op med nogle udmærkede guitarfigurer, men det kan højst svinge albummet op på et hæderligt niveau. Der mangler energi og skæve indfald, som kunne stå lidt i kontrast til det velfriserede indtryk.