The Brian Jonestown Massacre - på gyngende grund

  • Anders Cold
  • 2. april 2008
  • Print
Kunstner
The Brian Jonestown Massacre
Titel
My Bloody Underground
Selskab
A/Cargo/Target
Hent albummet:
TDC Play

Legendariske og kontroversielle The Brian Jonestown Massacre er personalemæssigt en kontinuerligt roterende svingdørsmekanisme med Anton Newcombe som akse. 13. kapitel fra ham er indspillet i Liverpool og Reykjavik i følgeskab med Ride-frontmanden Mark Gardener og en flok lokale, heriblandt Jón Sæmundur Audarson, den HIV-smittede multikunstner og designer bag tøjmærket Dead.

Albummet er en grim og skitseagtig tingest, der bestemt ikke lefler for pøblen. Det er et blottet og til tider lodret uhyggeligt bekendtskab, fordi man i rynkerne aner Newcombes maniske kreativitet smuldre og forplumre i en veritabel Creutzfeldt-Jakobsk pøl af ufokuseret galskab.

I mindre vakkelvorne momenter kan man møde førnævnte Audarson, der på 'Golden - Frost' lyder som en indigneret, islandsk fætter til Mark E. Smith fra The Fall. Eller man kan sætte sig selv i rollen som ærten, der gennem madras på madras af æterisk shoegazer-støj prøver at vække den fine pop-prinsesse af en melodi fra drømmesøvnen på 'Just Like Kicking Jesus'. Og det er vitterligt forbandet fascinerende øjeblikke.

Men når landkortet til sidst skal opstreges, er der altså blandt 75 minutters eksperimenter for få solide øer i sumpen og for meget revl, der kunne have været luget væk, hvis Newcombe kunne have behersket sin ukritiske og tydeligvis ukrænkelige arrogance. Heldigvis, eller hvordan man nu tager det, arbejder han efter eget udsagn på fem-seks album til.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Patos Black Cheese Night Part II I går
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02