Vincent Van Go Go - for lidt risikovillighed

  • Rasmus Junge
  • 14. marts 2008
  • Print
Kunstner
Vincent Van Go Go
Titel
People
Selskab
Murena/Playground
Hent albummet:
TDC Play

Det har uden tvivl været en fest at lave 'People'. Danske Vincent Van Go Gos andet album er nemlig indspillet live over 8 dage i Thomas Troelsens Delta Lab-studie med en udvalgt skare af tilhørere, der undervejs giver deres mening til kende med hujende »woo«-råb og entusiastiske håndklap.

Helt så stor en fornøjelse er det dog ikke at lægge øre til den digitalt behandlede udgave af anstrengelserne. Godt nok er live energien fra den indædt groovende gruppe umiddelbart smittende, men med en spilletid i omegnen af 50 minutter undgår man ikke rastløse øjeblikke.

Musikalsk bekender Vincent Van Go Go sig til funky, afroamerikanske ikoner som Stevie Wonder, Curtis Mayfield og Prince tilsat en solid dosis vuggende reggae-feel. Det kommer der iørefaldende resultater ud af på 'Handclaps', den skamløst banale - og netop derfor autentisk soulede - ballade 'A+' og den uforståeligt korte men kropsligt appellerende 'Yell Yeah'.

Desværre byder størstedelen af albummet på for lidt musikalsk risikovillighed, for mange halvpinlige, positivt prædikende tekster og for megen sangskrivningsmæssig automatpilot. Og så er det et fedt, at de fem funk/soul-brødre trutter og trommer på livet løs.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05