Stephen Malkmus - skraldets mester

  • Henrik Nilsson
  • 3. marts 2008
  • Print
Kunstner
Stephen Malkmus & The Jicks
Titel
Real Emotional Trash
Selskab
Domino/A:larm

Jo længere, jo bedre er prædikatet, man først og fremmest får lyst til at sætte på det fjerde album fra den tidligere Pavement-frontfigur Stephen Malkmus og hans band The Jicks. Det er nemlig en opvisning i lange, vildtvoksende og vidunderlige jam-sekvenser, og et overflødighedshorn af guitarspillets fascinerende facetter.

Især det ti minutter lange titelnummer, vækkende minder om Pavement-højdepunktet 'Half a Canyon', og den lidt kortere, indledende 'Dragonfly Pie' spræller som en fisk, der er fanget i nettet og nægter at dø. Ja, denne konstant søgende og sejlivede rock er først og fremmest så stærk, fordi man igen og igen overraskes over Malkmus' forbløffende evne til temposkift, til at finde nye veje og til at lade numrene vokse sig store.

Også på tekstsiden er der noget at komme efter, for Malkmus har humor - hvad der er lidt af en sjældenhed i moderne rock. Heldigvis, for det er som om, denne legesyge musik har et element af skødesløs slendrian og ubekymrethed over sig, som udtrykt i titelnummeret: »Down in Sausalito we had clams for desert / you spilled Chardonnay on your gypsy skirt«. Og sådan er det næsten hele vejen igennem: Uhøjtidelighed af høj kvalitet på et album, der viser, hvor befriende umoderne og ukommerciel rock også kan være, når bare den tør.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05