Stephen Malkmus - skraldets mester

Jo længere, jo bedre er prædikatet, man først og fremmest får lyst til at sætte på det fjerde album fra den tidligere Pavement-frontfigur Stephen Malkmus og hans band The Jicks. Det er nemlig en opvisning i lange, vildtvoksende og vidunderlige jam-sekvenser, og et overflødighedshorn af guitarspillets fascinerende facetter.

Især det ti minutter lange titelnummer, vækkende minder om Pavement-højdepunktet 'Half a Canyon', og den lidt kortere, indledende 'Dragonfly Pie' spræller som en fisk, der er fanget i nettet og nægter at dø. Ja, denne konstant søgende og sejlivede rock er først og fremmest så stærk, fordi man igen og igen overraskes over Malkmus' forbløffende evne til temposkift, til at finde nye veje og til at lade numrene vokse sig store.

Også på tekstsiden er der noget at komme efter, for Malkmus har humor - hvad der er lidt af en sjældenhed i moderne rock. Heldigvis, for det er som om, denne legesyge musik har et element af skødesløs slendrian og ubekymrethed over sig, som udtrykt i titelnummeret: »Down in Sausalito we had clams for desert / you spilled Chardonnay on your gypsy skirt«. Og sådan er det næsten hele vejen igennem: Uhøjtidelighed af høj kvalitet på et album, der viser, hvor befriende umoderne og ukommerciel rock også kan være, når bare den tør.