Atlas Sound - nyt fra Cox' drømmeland

  • Emil Kragh-Schwarz
  • 22. februar 2008
  • Print
Kunstner
Atlas Sound
Titel
Let the Blind Lead Those Who Can See But Cannot Feel
Selskab
Kranky/VME

Da Kranky sidste år udgav Atlanta-kvartetten Deerhunters album 'Cryptograms', blev bandet med ét slag et af de store samtalemner på indiescenen det år. Nu udgiver samme pladeselskab Deerhunter-frontmanden Bradford James Cox' solodebeut som Atlas Sound, 'Let the Blind Lead Those Who Can See But Cannot Feel', og chancerne, for at han nu også bliver indiedarling på egen hånd, er store.

Cox' album vil nemlig uden tvivl appellere kraftig til alle dem, der fald på halen over Deerhunter. Godt nok har han taget et pænt skridt fra rock mod folk, men den drømmende, vægtløse lyd, der kendetegnede Deerhunter, er stadig dominerende, og forbillederne, med spacerockerne i Spacemen 3 som de mest oplagte, er langt hen ad vejen de samme.

Med andre ord står Cox altså igen bag et af den slags album, man bedst indtager liggende på ryggen med fødderne vippende til blandingen af håndspillet og elektronisk perkussion og øjnene lukkede i forsøget på at svæve derhen, hvor de svævende guitarflader forsøger at bære én.

Er man til artsy neo-psykedelisk folk og rock, bands som Deerhunter, Spacemen 3 og Liars har været været eksponenter for, er der masser at glæde sig til. Men som hos Deerhunter er niveauet desværre igen så svingende, at Cox ikke for alvor lykkes med at imponere.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05