The Floor Is Made Of Lava - basgangen er dybere end meningen med det hele

  • Otto Lerche
  • 15. februar 2008
  • Print
Kunstner
The Floor Is Made Of Lava
Titel
All Juice No Fruit (remixed)
Selskab
Tabu/Playground

Det er som om, den københavnske gruppe The Floor Is Made of Lava ikke kan få fart nok på. Allerede på debuten tordnede rocken af sted med 120 i timen, og nu har gruppen ladet 11 producerer og dj's centrifugere skæringerne fra 'All Juice No Fruit' i et hårdpumpet remixalbum.

Navne som Troels Abrahamsen, Carsten Heller og Dj 2000 F har taget råbåndene med i studiet, klippet rocklyden i stykker og limet den sammen med minimale technospor, house og electro. Umiddelbart en god ide, for The Lava egner sig udmærket til remix, og de mange no nonsense-riffs og fængende vokallinjer synes skabt til at blive skudt af sted på et elektronisk beat. Flere steder understreger remixene da også originalernes kvalitet, som når Saint Pauli klipper nummeret '5-Vice' så elegant, at et helt nyt mønster af knasende synth, ulmende klimaks og pirrende breaks træder frem.

Nummeret fremstår en del stærkere end originalen, men knap så vellykket er de nye versioner af 'Told Her I'm from Compton' og især 'Do Your Sister'. Det ellers udmærkede rocknummer passer ikke til remixets hårdrøvede kudurobeat og lyder lige så usammenhængende, som når man under en rundtur på MySpace ved et uheld får åbnet flere vinduer med musik samtidig. Og nummeret må få lytterne til at overveje, om det nogle gange er gået lidt for stærk, om tempoet er højere end kvaliteten, og om basgangen mon ikke er dybere end meningen med det hele.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05