The National Bank - nye funky veje

  • Jakob Rom Johansen
  • 13. februar 2008
  • Print
Kunstner
The National Bank
Titel
Come On Over to the Other Side
Selskab
Press Play/A:larm
Hent albummet:
TDC Play

Den norske sanger Thomas Dybdahl er mest kendt for at smelte pigehjerter med sin dybtfølte røst. I samarbejde med fritidsorkesteret The National Bank viser han dog nye sider på albummet 'Come On Over to the Other Side', hvor han og de resterende bandmedlemmer næppe kan sige sig fri for at have nærlyttet en god portion funk-plader fra halvfjerdserne.

Således går det slag i slag på de to første numre 'Home' og 'Cubicle Man' med hoppende bas, trompet-stød, omskifteligt trommespil og et væld af keyboardeffekter, der ganske vist emmer af spilleglæde men nærmer sig det overdrevne. Der er skruet op for tempoet i forhold til Dybdahls soloudgivelser, og selvmedlidenheden er skiftet ud med et friskt syn på tilværelsen. Det er nye veje for den ellers så indadvendte sanger, men helt overbevisende er det dog ikke, for de mange instrumenter virker på en god del af pladens numre temmelig forvirrende og drukner af og til de meget luftige popsanges fokus.

Det er straks meget bedre i numre som 'From That Day to This', hvor løjerne er mere tøjlede og på 'Styrofoam', hvor tempoet er sat ned, og det kommer til udtryk, at The National Bank rummer flere bandmedlemmer med baggrund i jazzen. En cadeau til Thomas Dybdahl for at forsøge sig med noget nyt, men det er på klassiske Dybdahl-dyder som indlevelse og intim vokal at albummet reddes hjem.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05