A Kid Hereafter In The Grinding Light - et legebarns skyggeside

  • Kristian Schou
  • 11. februar 2008
  • Print
Kunstner
A Kid Hereafter In The Grinding Light
Titel
A Kid Hereafter in the Grinding Light
Selskab
Drugs/Target
Hent albummet:
TDC Play

Det var nok de færreste, der ville have gættet ud fra A Kid Hereafters legesyge popdebut. Men vi, der kender og har fulgt den kære Frederik Thaae, aka A Kid Hereafter, igennem årene, ved, at han har en skummel fortid i den mere ekstreme ende af den musikalske svømmepøl.

Og den side får lov til at bryde ud i fuldt flor og grynt på 'A Kid Hereafter In The Grinding Light', hvor Thaae med kapabel støtte fra venner med fortid i bl.a. Spectre, Traening og Düreforsög kaster sig ud i en musikalsk odyssé gennem alskens start-stop grindcore, ekstrem-metal, avantgarde-hysteri og pastiche-provokationer. De oplagte sammenligningspunkter er Napalm Death, The Dillinger Escape Plan og Mike Pattons surrealistisk inspirerede projekt, Fantômas - ikke mindst pga. albummets struktur, der med 30 numre på 31 minutter minder en del om Fantômas-debuten.

Kreativiteten og spontaniteten flyder uhindret gennem albummet, hvor den ene ide med en ADHD-lidende speed-freaks tålmodighed hurtigt efterlades til fordel for næste levende billede. Det er blændende udført og i momenter mestrer kvintetten faktisk denne type charmerende musikalske masturbation et godt stykke bedre end Mike Patton selv har gjort det i de senere år - og større kompliment fås vel næsten ikke.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01