Vampire Weekend - effektiv afro-pop

  • Kristian Keller
  • 8. februar 2008
  • Print
Kunstner
Vampire Weekend
Titel
Vampire Weekend
Selskab
XL/Playground
Hent albummet:
TDC Play

Fire newyorkere fra Columbia University, der har dyrket afrobeats fra Antibalas og Fela Kuti, finder sammen og laver et band. Har du svært ved at gætte output'et? Så skal du bare tjekke det længeventede debutalbum fra Vampire Weekend, der er sprællevende rock med ferm guitarlir, keyboard, Ezra Koenigs legende vokal og de omtalte afro-trommebeats, der til tider kommer direkte fra congas.

Resultatet emmer af en ustyrlig spilleglæde, udtrykt gennem sangenes enorme detaljerigdom. Konstante rytmeskift, pludselige strygere, panfløjter og lignende suser forbi, uden at det på nogen måde skaber et forvirrende lydbillede. Melodierne er nemlig lyse og lette, som skåret efter en popskabelon, man skal helt tilbage til folk som Paul Simon for at finde magen til.

Mens 'A-Punk' er en stram sag med Koenigs ofte skingre vokal i front, så er det numre som 'Mansard Roof' og 'Cape Cod Kwassa Kwassa', der for alvor præsenterer newyorkernes unikke blanding af new wave-melodier og afro-beats, som de selv kalder »Upper West Side Soweto«.

Koenigs tekster er generelt mere historiefortællende og observerende med et akademisk twist, som på den The Strokes-klingende 'Campus', end de er personlige sjæludrensninger. Den akademiske tilgang gør sig også gældende i andre aspekter af Vampire Weekends veldoserede musikalske virkemidler, der burde gøre det hele lidt fortænkt. Bandet undgår dog uden problemer den faldgrubbe takket være de medrivende melodier og leverer i stedet med største selvfølgelighed et brag af et album.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Annah Ritah S.


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05