The Storm - stormen er afblæst

  • Kristian Schou
  • 8. februar 2008
  • Print
Kunstner
The Storm
Titel
Where the Storm Meets the Ground
Selskab
Universal
Hent albummet:
TDC Play

Pernille Rosendahl og Johan Wohlert har med imponerende branche- og medietække gjort alt rigtigt for at skabe hype om deres fælles projekt, The Storm. Og netop derfor er det så meget større en skuffelse, når man rent faktisk har debutalbummet dryssende ud af højtalerne. For til forskel fra The Storms fintslebne attitude og Roy Thomas Bakers stilsikre produktion, er sangene på debutalbummet en blodfattig omgang.

Det starter meget godt med åbningsnummeret og førstesinglen 'Drops in the Ocean', der sammen med slutnummeret 'Lay Down Your Head' tegner lyspunkterne på albummet. Her er der nerve og dybde, og sangene viser, at The Storms monumentale og æteriske poprock godt kan fungere, når sangskrivningen er i orden. Desværre falder resten af albummet langt, langt under standard.

Albummet domineres af skabelonskårne sange iklædt patetisk storladne klæder - røvballerock med eyeliner og sort neglelak - og numre som 'Lullaby', 'Everchanging' og 'The Tables Turning' er simpelthen fornærmende ringe, når man tænker på, at det er to så erfarne kræfter, der står bag. Pernille Rosendahl synger pænt men ferskt og uden den nødvendige power og indlevelse til at løfte de tyndbenede sange, og det hele ender lidt som en musikalsk udgave af en hårdt vandpumpet hamburgerryg.

Albummet var blæst op til det helt store, men ender nærmere som blid brise over Albertslund end storm over Danmark.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Christoffer Griebel

Det kan faktisk godt blæse godt til i Albertslund skulle jeg hilse og sige.
Men det er jo ikke noget man kender til inde i den store hippe medie indre by.


For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01