Evangelicals

Det er nok ikke uden grund, at det amerikanske band Evangelicals har valgt netop dette navn. Bandet stammer nemlig fra Oklahoma, som regnes for en af de politisk mest konservative stater og tilmed er en del af bibelbæltet, hvor hovedparten af indbyggerne tror på den evangeliske kristendom.

Ligesom bandkollegaerne The Flaming Lips, der stammer fra samme stat, spiller bandet en drømmende psykedelisk pop, der involverer en masse forskellige lyde og stemninger. Frontmand Josh Jones synger som en engel, men skifter til tider brat over i en desperat skrigen med en ordentlig gang effekt på vokalen. Andre gange synger han pivfalsk og lader nærmest sin vokal flyde med strømmen, men evner også den høje smukke falset, som bringer minderne om Jeff Buckley tilbage.

Musikken, med sine mange facetter, lyder til tider nærmest skizofren og som et dårligt LSD-trip, men samspillet med Jones’ mange vokale udbrud giver musikken en glød og følelse, så man næsten skulle tro, man hørte bandet live. Men ind imellem det skizofrene sniger der sig melodiske og medrivende melodier ind, som på ‘Midnight Vignette’ og ‘Stoned Again’, der kunne gå som rene pophits, hvis det ikke var for den syrede atmosfære.

Ind imellem bliver de pudsige indfald og den eksperimenterende lyd dog for introvert, og i disse perioder lyder bandet som om, de kun spiller for sig selv. Følelserne bliver gemt væk, og forsøg på at lave store, episke symfonier kammer over og bliver for overivrige, fordi hjertet ikke er med. En udtalt svaghed på albummet, der gør lytteoplevelsen en anelse frustrerende til tider, men der er dog stadig et godt trip i vente for fans af den psykedeliske pop.