Bat for Lashes - drama i stereo

  • Cathrine Rodalgaard
  • 11. december 2007
  • Print
Kunstner
Bat for Lashes
Titel
Fur and Gold
Selskab
Echo/She Bear
Hent albummet:
TDC Play

Natasha Khans musikalske alter-ego Bat for Lashes skiftevis hvisker, skriger og synger én op i de højere tonelag på debutalbummet, hvor den 28-årige britisk/pakistanske sangskriver, sangerinde og multiinstrumentalist åbenbarer sin nyskabende avantgardepop pakket ind i pels og glitrende guld.

Albummets første nummer 'Horse and I' sætter scenen og byder indenfor i Bat for Lashes' drømmeparallelverden, der indeholder lige dele prinsessedrømme og surrealistiske mareridt. Musikken skiftevis bobler, syder og kommer i kog i de kontrollerede energiudladninger og minimalistiske, men komplekse, kompositioner. Imens teksterne fortæller smukke og grusomme godnathistorier om den fortryllende forelskelses mange banaliteter som i nummeret 'What's A Girl to Do?', og om mørke midnatslandskabers hemmeligheder som i 'The Wizard'.

Det hele er pakket ind i søvnige basgange, viltre keyboards, spredte håndklap og Khans fantastiske stemme, der placerer sig et hidtil udefineret sted imellem Björks sirenesang og Chan Marshalls intensitet. Khan er på en gang blød og hård i sit udtryk, når hun blander pop og klassisk singer/songwriter-kunst op i sit eget måleforhold, tilsætter harper, violiner og fodtramp, og skaber emotionelle minidramaer i stereo, der river fødderne væk under én.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05