Land of Talk - kælen sødme og sammenbidt rock'n'roll

I de seneste år har den Montreal'ske musikscene knopskudt så vidt forskellige og banebrydende navne som Arcade Fire, A-Trak, Chromeo og Wolf Parade. Med debutalbummet melder bysbørnene Land of Talk sig nu også ind i den samme 'talk of the town' med ti skæringer, som ikke har i sinde at stå i skyggen af de nævnte.

Der er nemlig tale om spillelystigt og levende trekløver, som spiller genuin og upoleret rock'n'roll med garage- og lo-fi-rocken som referenceramme. Albummet, som i øvrigt er optaget over kun få dage, besidder en umiddelbarhed og uprætentiøs skødesløshed, som nok er hørt før, men som ikke desto mindre kommer lytteren i møde med paraderne nede.

I forgrunden står den karismatiske sanger Elizabeth Powell, som veksler sine vokale stemninger mellem kælen sødme og mere sammenbidt rock'n'roll-attitude i samme mundfuld. Enkelte steder leder diktionen én i retning af både Cat Power og Nina Persson fra Cardigans, mens man med lidt god vilje godt kunne mistænke Powell for at have inviteret en ung Susanne Vega til skramlet rock-ramasjang på nummeret 'Summer Special'.

Land of Talk har endnu ikke helt fundet sit eget personlige fodfæste, men med en inviterende vokal og et veloplagt og spændstigt orkester kan mindre også gøre det.