Duran Duran - snigløbet til egen fest

På tærsklen af deres 30-års jubilæum forsøger Duran Duran at genopfinde sig selv med hjælp fra elektronikkens kræfter og nogle af tidens træfsikre hitmagere. Således er både Justin Timberlake, Timbaland og særligt hans protegé Nate 'Danja' Hills, som senest stod bag Britney Spears' hit 'Gimme More', med til at give 80'er-ikonernes nye album en moderne vitaminindsprøjtning.

For os, der endnu kan huske gruppens gumpetunge comeback for fire år siden, så lyder det umiddelbart som tiltrængt næring, når Birmingham-bandet igen spiller op til danseskoene. Den næsten undskyldende poppede og synth-flirtende 'The Valley' åbner ballet, og i løbet af de næste 50 minutter sørger de førnævnte producere for at holde dansegulvstempoet med stramt producerede elektroniske undertoner, melankolske udladninger og sexede stemninger.

Den lydkulisse er nu ikke helt ukendt for et band, der har levet livet i overhalingsbanen med letpåklædte kvinder, glamour og mildest talt skrantende sindstilstande. Men som titlen antyder, så har de modne herrer nu rettet blikket mod skyggesiderne og det vel at mærke uden at romantisere den. »As the ghost will shiver trees / How I'm trembling on my knees / Are you laughing at me now?«, spørger forsanger Simon Le Bon eksempelvis modigt på den melankolske og melodisk overlegne 'Box Full O' Honey'.

Dét nummer er Duran Duran i en nøddeskal, lige som den Justin Timberlake-producerede 'Falling Down' er det med sine referencer til både 'Save a Prayer' og 'Ordinary World'. Men den slags skal man også lede længe efter på comeback-albummet, der drukner i den tunge, maskinelle urbanlyd, hvor Le Bon ofte lyder som en fremmed til sin egen fest, og hvor hovedpersonerne selv ender med at blive snigløbet på den røde løber.