Dillinger Escape Plan

Det er ikke mange bands, der oprigtigt kan siges egenhændigt at have skabt en hel subgenre. Men det var lige netop, hvad The Dillinger Escape Plan gjorde med albummet ‘Calculating Infinity’ i 1999. Et total kompromisløst mesterværk, der med sin vanvittigt tekniske tilgang til hard- og grindcore fødte ‘mathcore’-genren. Men det er ikke altid lige nemt at være pionerer, og mens størstedelen af de originale medlemmer af DEP har forladt skuden af forskellige årsager, har verden ventet på, at DEP skulle overtrumfe selv samme album.

Og lad det være sagt med det samme, ‘Ire Works’ er ikke det mesterværk, man har kunnet håbe på. Men det er stadig på mange måder en interessant udvikling for bandet. Ikke mindst fordi DEP i høj grad formår at bryde fri af rollen som mathcore-bandet over alle mathcore-bands og i stedet bruger en stor del af albummet på at udvide deres musikalske univers. Jazz, drum’n’bass, filmmusik og mere traditionel hård rock er blevet smidt med ned i trykkogeren, og der leges i stor stil med genrer og udtryk.

Men mens variationen altså er større end nogensinde hos DEP, så lider ‘Ire Works’ af samme grund af en lidt skizofren mangel på retning og identitet. Man efterlades vældigt imponeret over DEP’s kamæleonagtige musikalitet og evne til at udforske stemninger. Men samtidig virker albummet lidt som en samling individuelle stiløvelser uden stærk personlighed.