Holy Fuck - fy, for en omgang

  • Anders Buhl
  • 29. oktober 2007
  • Print
Kunstner
Holy Fuck
Titel
LP
Selskab
XL/Playground
Hent albummet:
TDC Play

Det kunne i princippet have været virkelig fedt og interessant det her. Fem fyre fra Toronto, der alle var trætte af den elektroniske musiks lette udgangspunkt med laptops og forprogrammerede beats, og hvis mission derfor blev at komplicere udtrykket og skabe organisk electronica med håndspillede instrumenter, så som live-trommer, guitar og bas, godt krydret med diverse keyboardforvridninger og samples.

Men engang imellem er der jo desværre bare lidt længere mellem idé og resultat, end man lige regner med. Denne plade er så uendelig ligegyldig og uinteressant, at den svæver et eller andet sted helt nede under gulvtæppet, og egentlig volder mere besvær end gavn.

Trommerne banker derudaf på livet løs, hvilket i sig selv er meget friskt og smittende, men så hører al fornuft op. For oven på trommerne er smækket uendelige og dræbende kedsommelige kaskader af larmende og irriterende flader, der ikke formår ret meget andet end at irritere gevaldigt.

Dette stykke mærkelige makværk minder mere om en omgang overskudsmateriale fra et øvelokale, hvor der er indtaget uforsvarlige mængder af det hvide pulver, end en reel plade fra et band. Hvis formålet har været at løfte elektronisk musik op på et bedre og højere niveau, er det desværre lykkedes ualmindelig dårligt. Ikke engang et hæderligt bandnavn har de kunne komme op med.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
holdhold

Gud hvor er det en nedern anmeldelse..

Kim Mosegaard

Jeg synes faktisk det var et godt album.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05