Efterklang

Deres tre år gamle debutalbum var et mageløst mesterværk fyldt med stemningsmættede stryger- og korarrangementer samt et touch af elegisk electronica. Efter halvandet år i øvelokalet med mere end 30 gæstemusikere på besøg, er den danske kvintet Efterklang endelig klar med en efterfølger i albumformat. Men selvom ambitionsniveauet er om muligt endnu højere end sidst, så når de denne gang alligevel ikke helt samme højder som på ‘Tripper’.

‘Parades’ en dog stadig en overdådig opvisning i Efterklangs absolutte paradedisciplin: De skiftevis storslåede og skrøbelige symfonier med følelserne uden på slagtøjet, spændt til bristepunktet med orkestral skønhed af blandt andet strygere, blæsere og flere lag af flerstemmig sang fra Casper Clausen & Co. Det er kuldskære kompositioner, der langsomt tør op og smelter i øregangen.

Den karakteristiske kombination af klikkende elektronik og klassiske instrumenter er dog blevet ændret en smule, da de digitale teknikker er blevet meget mere diskrete, hvilket giver det hele en mere naturlig (efter)klang. Men selvom der altså er sket en lille udvikling i udtrykket, så er fraværet af den digitale dimension samtidig et lille tilbageskridt.

Den musikalske mikstur er stadig fortryllende, men virkningen er ikke ligeså voldsom som dengang i 2004. Det er med andre ord stadig unikt, men ikke helt så uimodståeligt som sidst.