Radiohead - underspillet overskud

  • Christian Boier
  • 11. oktober 2007
  • Print
Kunstner
Radiohead
Titel
In Rainbows
Selskab
Egen udgivelse
Hent albummet:
TDC Play

Med den sidste uges massive medieomtale in mente har Radioheads 'betal hvad du vil for vores album'-stunt vist sig som et smart, men samtidig sympatisk træk, der burde have fået enhver musikelsker med respekt for sig selv til at hoste op med en skilling til det måske mest respekterede band i verden.

Uanset hvad man betalte, så modtog alle 'købere' en mail med et link til den zip-fil, der indeholdt albummets ti numre. En stor del af sangene blev allerede luftet i KB Hallen for halvandet år siden. Og faktisk adskiller studieversionerne sig ikke synderligt meget fra liveudgaverne, der siden den maj-weekend i fjor har levet deres eget liv på nettet.

Det starter med voldsomt forvrængede beats og vild trancedans på '15 Step', der lægger sig i slipstrømmen af den ligeså beat-baserede 'Idioteque' fra 'Kid A'. Mens Thom Yorke synger sin klagesang, piller Johnny Greenwood ved sine guitarpedaler, og ved hjælp af håndklap og børneskrig når nummeret op på siden af sin fænomenale forgænger.

Men ellers er kompleksiteten fra de seneste skivers elektroniske eksperimenter denne gang sat i spændetrøje. Den oktanfyldte 'Bodysnatchers' er god gammeldags Radiohead-rock, men siden tager de mere beroligende ballader over i form af 'Nude', 'Faust Arp' og 'Videotape' med smukke strygersymfonier og karakteristisk Thom Yorke-klaver. Og selvom bandet på 'House of Cards' er soulet som aldrig før, så vælter korthuset på ingen måde.

Der serveres stort set simple sange med en forholdsvis simpel lyd. Ofte med rytme og riff-rundgange i forgrunden og med en stak spændende smålyde, der diskret holder sig i baggrunden, mens Phil Selway slår afrobeat-inspirerede slag på sit trommesæt. Det hele emmer af underspillet overskud.

Den digitale distribution af deres syvende album til en valgfri pris er en revolution i musikbranchen. Rent musikalsk er 'In Rainbows' ikke ligeså revolutionerende. Alligevel sidder man tilbage med en følelse af, at Radiohead endnu engang har stillet ind på en ny frekvens. Og hvis man giver sig tid til at lede, skal man nok finde guldet for enden af regnbuen.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Lau Lehrmann


Mathias Nicolaisen


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05