Bruce Springsteen

Sensationsværdien i The E Street Band er ikke længere hvad den har været. Det otte mand store orkester trak overskrifterne hjem, da Bruce Springsteen, efter at have sat samarbejdet på en atten år lang stand by, pludselig slæbte dem med i studiet for at indspille ‘The Rising’ i kølvandet på 11. september.

Nu er de her så igen, hele holdet med Springsteen som den store indpisker i front for blæsende saxofoner, guitarer skruet helt op på 11 og alt, hvad der ellers kan proppes ind på albummets små 48 minutter. Jo, det er snart længe siden, at Springsteen gav en fis i nyskabelse og musikalske landvindinger, men det er påfaldende, hvor utidssvarende ‘Magic’ egentlig er.

Selvfølgelig er der et par gode sange at finde hen i mod slutningen, hvor Springsteen lige skal have pusten oven på al den blæsende hurlumhej. Fælles for disse sange er bare, og det er uheldigt, når han nu deler plakat med det mest berømte backingorkester siden The Band, at de alle leveres uden den store indblanding fra andre end hovedpersonen selv. Titelnummeret og ‘Terry’s Song’ vækker minder om en tid, hvor Springsteen havde sine egne dæmoner at rode med, og gerne gjorde det uden alt for meget rabalder. Det er i sidste ende også kun denne lille håndfuld sange, hvor man får en lille stund glemmer alt om The E Street Band, der holder den store skuffelse i stik på et album, der aldrig helt lever op til sin titel.