Manual - succesfuld skønhedsøgen

  • Emil Kragh-Schwarz
  • 11. september 2007
  • Print
Kunstner
Manual
Titel
Lost Days, Open Skies and Streaming Tides
Selskab
Darla/Import
Hent albummet:
TDC Play

Vi har efterhånden rost Jonas Munk rigtig mange gange. Både for hans electronica-samarbejde med Syntaks, syrerock-bandene Causa Sui og Pewt'r jjjjj, postrockbandet Limp og selvfølgelig for hans nok mest kendte alias, Manual. Nu gør vi det så igen. Denne gang bliver man oveni købet forkælet med en dobbelt-cd.

Mens den første cd er en, efter Manuals vanlige standard, forholdsvis spraglet affære, hvor man finder alt fra et rework af Antennes version af Nick Drakes 'Black Eyed Dog', en coverversion af en coverversion af Jan Hammers 'Crockett's Theme' fra 'Miami Vice' og en ditto af Slowdives 'Blue Skied an' Clear' over temaet til Det Elektriske Barometer til det forrygende 'Marbella', frugten af et samarbejde med det tidligere Cocteau Twins-medlem Robin Guthrie.

Man kan høre, at numrene ikke er tænkt til den sammenhæng, de indgår i her. Men Munks drømmende, melankolske og skønhedssøgende electronica er altid så genkendelig, at det ikke gør så meget. Med undtagelse af det før omtalte, og det noget mislykkede cover af 'Miami Vice'-nummeret, er alle 13 numre på den første cd samtidig så gode, at man kunne have tilgivet meget mindre rød tråd.

Alligevel er den helt store oplevelse den anden cd. De enkelte numre holder et mindst ligeså højt niveau, og her hænger de endda upåklageligt sammen. Man får ikke et bedre soundtrack til sine mest romantiske dagsdrømme end det her.


Brugerne mener:




  
 
Hold øje med Limp Mere om Limp
Hold øje med Pewt'r jjjjj Mere om Pewt'r jjjjj
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05