Modeselektor - to lys i kagen

  • Print
Kunstner
Modeselektor
Titel
Happy Birthday!
Selskab
BPitch Control/Import
Hent albummet:
TDC Play

To år efter debutalbummet 'Hello Mom!' har den tyske producerduo stadig grund til at lykønske sig selv med udgravningen af deres helt eget hjørne af den elektroniske musiks sandkasse. Og det gør de så med endnu et fremragende album, der brygger videre på forløberens forunderlige og foruroligende nyskabende blanding af smækfede beats, kantede melodilinjer, stikkende syntetiske detaljer og overophedet idérigdom. Og igen får de kæben til at klapre mod brystkassen.

Ligesom på forårets blændende mix-album 'Boogy Bytes vol. 3' spænder de to berlinere også her buen til den helt store musikalske historie. Helt til bristepunktet af cd-formatets 74 minutter leder fortællingen gennem et elektronisk landskab fra langstrakte electro-grooves og blid kærligheds-dub med Paul St. Hillaire på vokal over dubsteppens dybder og 90'er-kolbøtten 'Hyper Hyper', hvor breakcore-troldmanden Otto von Schirach gør det ud for Scooter, til rokoko-rytmer, after hours jazz, space-pop med Thom Yorke og Maxïmo Park og techno, der er 2017 værdig. Stærkt skruet sammen, så de enkelte numre passer sammen i flows af fire, så man kan tage albummet i bidder af gangen. Ligesom en fødselsdagskage. En mundfuld, der næsten er for stor til at sluge på én gang.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05