Prince
Den dag, hvor et nyt Prince-album går ubemærket hen, kommer formentlig aldrig. Men ‘Planet Earth’ vil mest blive husket for den 50-årige popstjernes reklamestunt i forbindelse med udgivelsen. Pladen står nemlig allerede i tre millioner hjem, som forrige søndag fik cd’en med i købet af den engelske tabloidavis Mail on Sunday. En uge før den officielle udgivelsesdato og ganske gratis.
Gimmick eller ej, så har det formentlig givet en ny fan eller to, mens de gamle så kan glæde sig over, at Princes symbol-formede guitar igen har fået en central plads i musikken. Både på titelnummeret og i særdeleshed singlen ‘Guitar’ bydes der på soloer med skærende 80’er-riffs, mens prinsen sigende synger: »I love you baby, but not like I love my guitar«.
Princes rockede udladninger har aldrig tidligere stået mål med hans uforanderlige evne til at blande pop, funk og soul. Det gør de paradoksalt nok på dette udspil, der som det første af hans seneste plader forsøger at bygge bro mellem stilarterne på 80’ernes og de tidlige 90’eres vitale værker. Og i virkeligheden er det problemet, da ingen af de ti numre kan leve op til fortiden.
‘Planet Earth’ er ikke noget dårligt album, men det mangler både ‘Dirty Mind’s provokerende popperler og ‘Purple Rain’s uforudsigelige spændstighed. Eric Clapton sagde engang om Prince, at »there’s no middle ground to this guy«. Men dette lyder unægteligt som et middelmådigt forsøg på at genskabe sig selv og Prince bevæger sig uhyre tæt på kanten af kedsomhed.