Chromeo - tykt og tyndt

  • Christian Boier
  • 18. juni 2007
  • Print
Kunstner
Chromeo
Titel
Fancy Footwork
Selskab
Turbo/V2/Bonnier Amigo
Hent albummet:
TDC Play

Chromeo (en sammentrækning af chrome og romeo) består af guitaristen og sangeren Dave 1 og keyboardkollegaen Pee Thug, der på coveret mest af alt ligner Canadas svar på DJ Alligator - og det er ikke just et godt tegn. 'Fancy Footwork' hedder de to spasmageres andet album, og det er netop, hvad de gør alt for at lægge op til. Duoen excellerer nemlig i elektrofunk tykkere end Bjarne Riis' blod under Tour de France i 1996. Og det siger ikke just så lidt.

Titelnummeret klarer skærene takket være et par velfriserede hooks, og det samme gør 'Tenderoni' og 'Bonafied Lovin' lige akkurat. Men det kammer alligevel over i en børnevenlig udgave (undskyld udtrykket) af Michael Jackson-diskodasko som 'Beat It' eller 'Billie Jean'. Til tider med en stak 'sjove' synths, der er så svære at tage seriøst, at det på ingen måde kan være meningen. Men en dybere af slagsen er heller ikke til stede på noget tidspunkt, og det er simpelthen for tyndt.

Med kobjælder, kulørte keyboards samt virile vocoder-stemmer, som selv Cher ville være stolt af, virker det velegnet til party uartig med Pisang Ambon og popcorn. Fremført med macho-manerer gør det kun, at hele herligheden lander et sted mellem plat og patetisk.

Det er muligt, at man kan ryste røv til det, men det er svært ikke at ryste på hovedet samtidig.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Kristian  Skovgaard Andersen

Latterlig anmeldelse! Hvor er det trist at læse anmeldelser som denne, hvor indiebriller igen har spillet et puds ... TAG DEM DOG AF ONCE A WHILE! Jeg synes virkelig Chromeo har ramt- eller i hvertfald genfundet- en trend/attitude, der uden lige har været manglende de seneste år. Det er skide fedt med noget nichemusik, der tør at være "over-the-top"- i alle hensender, men samtidig fastholder en konsekvent diskant og selvironisk tone. Begge album har nemlig et potent materiale, der sagtens kunne til et det bredere publikum. Så nu er der kun én ting at sige: BUISNESS CASUAL MAKE IT WORK!

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05