The National - cementerer lyden af et stort band

Selvom du måske ikke ynder at lade dit liv berige af mørke mænd med dødsens alvorlige sange spillet indenfor grænserne af den alternative rock, er der med The Nationals femte album god grund til at lytte efter. Om ikke for andet, så for sanger Matt Berningers stemmes enestående evne til at kæle for dit mellemgulv. Og for de kraftfulde sange, han med stemmens pragt rammer ind.

Ohio-gruppens forrige album, 'Alligator', fra 2005 husede sange et perfekt sted mellem råhed og skønhed, mellem Nick Cave og The Fall med smag for Leonard Cohen. Med 'Boxer' fortsætter de i samme kontrastfulde spor og cementerer dét, der gør et band til et navn, nemlig en egen, eklatant lyd.

Som det altid er tilfældet med The National spilles en myretue af sange frem, hvor fornemme melodier skubber og maser om kap for at komme ud. 'Fake Empire' er med sit simple klaverspil en virkningsfuld åbner, der lægger bunden under Berningers vanvittigt dybe ryst for hurtigt at blive omfavnet af gruppens velkendte, rastløse trommespor. Det fænger øjeblikkeligt og bliver ved, lige til kampen er ovre med den håbefulde ballade 'Gospel'.

Skønheden og det intellektuelle alvor er på en sej og energisk 12 runders kamp med The National, som er gået i bokseringen for at give os gode grunde til at være lykkeligt formørkede. Lad trygt alle slag gå ind.