Dntel - glitch med gæster

  • Christian Boier
  • 18. maj 2007
  • Print
Kunstner
Dntel
Titel
Dumb Luck
Selskab
Moshi Moshi/V2/Bonnier Amigo

Jimmy Tamborello, James Figurine og Dntel. Kært barn har mange navne - og gang i mange sideprojekter: Strictly Ballroom, Figurine og Postal Service for nu at få alle fakta frem. Seks år efter 'Life Is Full of Possibilities' er han klar med en opfølger som Dntel. Og ud af livets mange muligheder har han valgt at invitere en lang række noble navne med på sit soloalbum, der dermed er alt andet end det.

Conor Oberst, Lali Puna, Grizzly Bear, Jenny Lewis og fire andre gæstemusikere kigger forbi. Kun på titelnummeret er Tamborello overladt til sig selv, hvilket sjovt nok er en af albummets bedste stunder. Med en sårbar stemme, loops og laptop-effekter viser værten vejen for sine gæster. Særlig stor ros fortjener også Jenny Lewis-nummeret 'Roll On', som er farmer-folk med en feminin og fintfølende naturlighed, men ledsaget af unaturligt synth-støj, der er prikken over i'et, når indietronica er bedst.

Albummet lægger sig i slipstrømmen fra sidst, men indeholder flere medgørlige melodier og er mere sangbaseret, takket være samarbejdspartnerne. Alt pakkes nemlig ind i Dntels digitale glitch, der rumsterer som radiobølger og knaser og knitrer som plastikposer.

Det er ti lettere sørgmodige og stemningsfulde sange med en menneskelig varme, der heldigvis vinder over den maskinelle kulde. Særligt nytænkende er det ikke, men der gemmer sig små guldkorn i sangenes nuancer.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05