Decorate. Decorate. - originalitet efterlyses

  • Mikkel Rydzy
  • 18. maj 2007
  • Print
Kunstner
Decorate. Decorate.
Titel
Normandie
Selskab
Tactic/Target

»There is no New York, there is no time«, synger Asbjørn Auring Grimm undervejs på Decorate. Decorate.'s debut-ep. Det virker nu som om, at det københavnske band er helt bevidst om, at der er en by, som hedder New York. Og at der er et band fra denne by, som hedder Interpol.

Om vi har at gøre med et forsøg på at få lytteren til at glemme dette faktum, skal forblive usagt, men det kan i hvert fald fastslås, at Decorate. Decorate. er mere end almindeligt inspireret af de cool newyorkere. Især Grimms vokal gør det svært at abstrahere fra Interpol-referencen, og numre som 'Karen' og 'Evelyn' lægger sig skammeligt tæt op af amerikanernes lyd.

Bedst er bandet på 'Europe Has No Heart', hvor en nærmest messende vokal lægges hen over den dystre guitar og synth. Det er her, bandet for alvor giver slip og bevæger sig længere ud i et formørket univers, hvor de tydeligvis befinder sig godt. Også minihittet 'Surname of Copenhagen' og den fint opbyggede 'Departure' er blandt højdepunkterne på ep'en, som langsomt vokser og afslører et vis potentiale.

Et mere gennemført selvstændigt udtryk ville dog have pyntet gevaldigt på indtrykket.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05