The Bees - gode vibrationer i saunaen

  • Anders Buhl
  • 26. marts 2007
  • Print
Kunstner
The Bees
Titel
Octopus
Selskab
EMI

Det sker en sjælden gang, at man lytter til noget, der lyder helt anderledes. Som måske har elementer af kendte genrer og bands, men som blander det hele sammen på en ny og kreativ måde. Sådan er det med The Bees fra den engelske ø Isle of Wight.

Bandet valgte som optakt til indspilningen af albummet at bygge deres eget studie i ren fyrretræ, så det mere minder om en finsk sauna end et lydstudie. Her har de i selskab med gamle vintageinstrumenter og mærkelige dimser fra 60'erne og 70'erne i ro og mag kunne gå og rode med det, der nu er blevet deres tredje album.

Der serveres en perlerække af små sange, der alle har det til fælles, at de emmer af gode vibrationer og overskud. Pladen åbner med singlen 'Who Cares What the Question Is?', en rigtig boogie-woogie blues, der ligger og vugger derudaf, kører direkte over i dub-genren og ender i charmerende sydlandsk soul med 60'er lyd og Bob Marley-referencer.

Der er så meget sommer og lejrbål over pladen, at det er umuligt ikke at blive fuldstændig forført. Der er kælet for alle detaljer, og man mærker tydelig den gode stemning, det nye studie har kastet over bandet.
Med denne plade er foråret for alvor skudt i gang. Jeg kan sgu ikke vente til at få fyret op i grillen.


Brugerne mener:




  
 
Hold øje med The Bees Mere om The Bees
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01